Resumeer af presseomtale - (download de hele artikler som pdf-fil)

Farvens betydning
Farverne skal underbygge rummets funktion og rummene i en tandlægeklinik skal udstråle professionalisme. Klinikken skal i høj grad udstråle menneskelig varme og forebygge tandlægeskræk. Det skal ikke være en stor farvelade, som eksploderer i farver. Det kan være diskrete farvenuancer, der ligger lige ved siden af hinanden, som gør forskellen. Pink, violet og rødt har urolige bølgelængder, som gør, at man ikke kan fokusere på dem, og det er med til at skabe følelsen af uro. Blåt, grønt og gråt er derimod mere rolige farver, også hvidt, bare den ikke blænder.

Af Marie Duedahl, Dental, marts 2007

Dental æstetik
Lyst – rent og hvidt. Således lyder recepten hyppigst, når tandlæger farvesætter. Klinik i København valgte anderledes. Arkitekt og billedkunstneren Peter Reumert, der gennem de seneste år har løst indretningsopgaver for en halv snes tandlæger i ind- og udland, fortæller at tandlæger generelt er meget konservative og traditionelle, når det gælder indretning af klinikken. Læs om, hvordan Peter Reumert hjalp Københavns Implantat Center med at gøre klar til at modtage de første patienter i en ny og farverig klinik.

Af Henrik Terney, De Farver, september 2000

Total-design i Holte
Birthe Reumert og Helle-Vibeke Eske Bruuns klinik fremstod indtil sidste sommer som en 60’er affære med en del mørke træmøbler, og hvad der ellers hører den epoke til. Det er slut nu. Peter Reumerts vinkel på klinikindretning har fra begyndelsen handlet om farver og udsmykning, og det kan ses på resultatet i Holte. Masser af lyse, venlige farver afstemt efter lysindfald og rummenes funktioner, nye Climoskabe og med ikke færre en 13 matchende akrylmalerier fra hans eget staffeli.

Af journalist Michael Holmboe Bang, Tandlægebladet, marts 2001

Lad farverne spille med i hallerne
De danske idræts- og kulturfaciliteter bør også tænke i farver og kunst. - Man kan dårligt huske det ene halanlæg fra det andet over det ganske land, siger belysningskonsulent, arkitekt MAA Peter Reumert, som gerne vil have bandlyst lysstofrør i hallerne. En bevidst farvesætning og lysholdning kan ved hjælp af ganske små detaljer føje afgørende oplevelser til et nybyggeri eller forny et gammelt. Læs mere om Peter Reumerts anbefalinger til hallernes indretning af farver og lys.

Lokale- og anlægsfonden, 2001

Gulvene skaber helhed og ro
Gulvet har stor betydning i indretningen af et rum. Det er en stor flade, der fanger, og man kan derfor sagtens spille på gulvbelægningen og farverne herpå. Men samtidig må gulvbelægningen ikke overtage og styre indretningen i rummet. Læs mere om, hvordan Peter Reumert finder den balance, der tilgodeser helheden i rummet.

DLW News, februar 2000

Velkommen til en klinik i provinsen
Møns Tandplejecenter slog dørene op for de første patienter den 19. januar i år, og når man ser bygningen for første gang, kommer man uvilkårligt til at tænke på et moderne galleri. Arkitekturen er streng funktionel, modernistisk og de enkle linier understreger den smukke udsigt ud over Østersøen mod Sydsjælland. Indenfor bydes man velkommen af en velkomponeret symfoni af farver, som arkitekten og kunstneren Peter Reumert (Pro-Visuel) kan tage æren for.

Multi Dental Tidende, DanDental, 1998

Farvesætning, indretning og kunstnerisk udsmykning
Undtagelsesvis er Peter ikke tandlæge, men han har tætte relationer til branchen, idet hans kone er tandlæge. Han er uddannet arkitekt og har siden 1989 kombineret sine færdigheder med sine kunstneriske talenter og bl.a. udsmykket mere end 35 tandlægeklinikker herhjemme og i udlandet.

Odontologia Practica, 1997

"Nordsjællandsk landskab"
Ud over maleri og udsmykning af virksomheder, private hjem og tandlægeklinikker, beskæftiger Peter Reumert sig også med design af skranker, aftale-/mødekort og – til placering over tandlægestolen – eldrevne mobiler eller formgivne, udsmykkede plader.

Odontologia Practica, 1997

Prikken over i'et
Klinikrum i Ølgod – ved Peter Reumert, arkitekt MAA og billedkunstner, der har specialiseret sig i lys, farver og kunstnerisk udsmykning af bl.a. klinikker.

Tandlægebladet, 1995

Symfonisk tanddans åbner Årskursus
Det bliver billedkunstneren Peter Reumerts svævende mobile, som skal indlede Årskursus 95. Han beskæftiger sig med klinikindretning, ligesom han har brugt flere år på at fremstille en eldreven mobile til ophængning over tandlægestolen. Formålet med den bevægelige mobile er det helt indlysende at aflede og inspirere patienten under behandlingen.

Tandlægebladet DTF, 1995

To arkitekter har taget springet ud over fagets grænser
Efter en uddannelse som byplanlægger og EDB-mand startede den nu 40-årige Peter Reumert sin egen virksomhed: Han maler oliemalerier på bestilling i farver og størrelser efter kundens ønske. Han bruger elementer fra arkitekturen i sine billeder og foreslår til tider indretning og farver til de rum, malerierne skal hænge i. Læs mere om Peters karrierevej.

AARbladet, 1993

Kunst i dialog med kunden
Himmel, hav, horisontlinien og markerne. Årstidernes farvespil, bygninger i landskaber eller rene farveabstraktioner. Det er blot nogle af Peter Reumerts favoritmotiver. Peter Reumert er uddannet arkitekt og systemplanlægger, men i dag indehaver af designfirmaet Pro-Visuel.

DTF nyt, Erhvervsnyt, 1993

Dulmende klinikdesign
De gammeldags tandlægeklinikker er uhyre kliniske og kedelige. Med hvide vægge og en stemning af, at ”her har de ansatte skide travlt og i hvert fald ikke noget overskud til patienterne”. Dét får jo ikke ligefrem en med tandlægeskræk til at slappe af, siger Peter Reumert. Han har i dag sit eget firma – Pro-Visuel – som tilbyder udsmykning af tandlægeklinikker.

Af Lise Bondesen, Politikken 1997

Den visuelle helhed
Tandlægerne i Stege, der startede klinikbyggeri på bar mark for et år siden, har bl.a. samarbejdet med arkitekt m.a.a. Peter Reumert om farvesætning og det æstetiske indtryk. Den kunstneriske formgivning, lyssætning, farver mm. – er en integreret del af klinikkens hele og er et resultat af et samarbejde mellem tandlægerne og bl.a. Peter Reumert.

Tandlægebladet, Tillægget, juni 1998

Kontakt

Peter Reumert
arkitekt cand arch /
belysningskonsulent/
billedkunstner

+45 40 19 09 23